Anne Tjagvad
Min historie er at jeg er følsom og sensitiv og mor til to drenge på 10 og 12 år. Begge mine drenge er følsomme eller sensitive på hver deres måde. Min ene dreng scorer højt på sensitivitet, og min anden dreng har flere sensitive personlighedstræk. Jeg har mærket på min krop, hvordan det føles at være mor til et sensitivt barn med alt hvad dertil hører og samtidig være beriget med en dreng mere med sensitive personlighedstræk. Jeg har mærket følelserne af bekymringer, følelsen af ikke at kunne slå til, følelsen af utilstrækkelighed og følelsen af usikkerhed. Jeg har mærket helt ind i hjertet, hvordan det føltes ikke selv at tro på, at jeg var en god nok mor, fordi mit sensitive barn ikke var som børn er flest og havde mange andre reaktionsmønstre på søvn, spisning, sociale arrangementer mm i forhold til, hvad jeg havde oplevet fra familie og venner og i mit pædagogiske virke.
Mit særligt sensitive barn har haft mange følelsesmæssige nedsmeltninger og jeg har haft svært ved at nå ham. Smerten i mit hjerte voksede og voksede for hver gang, og jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til mine egne forventninger om hvordan en god mor skulle agere i forhold til sine børn. Jeg har oplevet momenter af ikke at kunne rumme alle sider af ham, fordi jeg ikke vidste, at han var særligt sensitiv, og derfor ikke havde de nødvendige redskaber til at kunne hjælpe ham. Jeg har været bange for hvad alle andre tænkte om mit barn og hans udadtil reagerende adfærd, og om mig som mor. Jeg har samtidig været dybt frustreret over hvorvidt jeg var der nok for mit andet barn, når så mange af mine ressourcer blev brugt på at være der for det sensitive barn. Jeg har ikke været en god støtte for mig selv og mit selvværd led under det. Jeg har oplevet stress på min egen krop, som medførte at jeg i en periode måtte stoppe op i mit liv. Jeg blev sygemeldt og måtte forlade mit arbejde.
Kort tid efter min sygemelding stiftede jeg kendskab med det at være særligt sensitiv og jeg følte at mit nye liv begyndte at tage form. Det var en helt fantastisk oplevelse pludselig at kunne se mine børn i et andet perspektiv og forstå dem på et dybere plan og sandelig også mig selv. En helt vidunderlig udviklingsrejse begyndte inde i mig. Denne rejse har været helt unik, og det kan måske for nogle lyde besynderligt, men jeg ville ikke havde været min sygdom og alle følelserne foruden. Jeg har erfaret at sensitiviteten kan vendes til en styrke og jeg kan se alle gaverne de sensitive børn og voksne har med sig. Det har alt sammen ført til en længere dannelsesrejse, og medført at jeg nu vælger med hjertet, og ikke foretager det jeg kalder hjernevalg, som ellers tidligere har været sådan jeg har valgt til og fra i livet. Jeg foretager i stedet bevidste valg og oplever en indre tro på mig selv og mit værd. Jeg ved at mit hjerte viser mig den vej, som er allermest rigtig for mig, og dermed også for mine børn og vores familie som helhed. Dette giver os mulighed for at leve et familieliv i harmoni og balance.
