Kært barn har mange navne og det gælder også for denne gruppe af børn. De kaldes både for Orkidébørn, HSP børn, Krystalbørn, signalstærke børn, de meget sansende børn, sansestærke børn, perlepiger og perledrenge, særligt sensitive børn og ofte blot for de følsomme eller sensitive børn. Jeg benytter mig primært af begrebet sensitiv. Man kan sagtens være følsom uden at være sensitiv. De sensitive børn er født med et nervesystem, hvor alle input opleves meget mere forstærket end hos andre børn. Alle nuancer opleves stærkere. De har intet filter, så alle sanseindtryk kommer lige igennem til dem og opleves ofte meget intenst. Det kan forenklet siges, som at en person som er sensitiv ofte oplever alle sanseindtryk ca. 10 gange stærkere end en person som ikke er sensitiv. De sensitive børn og voksne har ikke evnen til at kunne lukke af eller lukke ting ude. 15-20 % af alle mennesker betragtes som værende sensitive.
De hyppigst forekommende kendetegn ved at være sensitiv er, at vi:
Du eller dit barn kan sagtens være sensitiv uden at kunne genkende dig selv eller dit barn i alle ovenstående punkter. Du eller dit barn kan score højt på sensitivitet ved at kunne svare ja til de fleste af ovenstående eksempler. Du eller dit barn kan også score lavt på sensitivitet ved blot at kunne genkende enkelte træk, men i en ekstrem høj grad og derfor stadig være sensitiv. Om du eller dit barn er sensitiv eller følsom, tilbyder jeg forløb til jer både som enkeltpersoner eller som familie.
De særligt sensitive mennesker er dem, som den førende amerikanske forsker på dette område Elaine N. Aron betegner som HSP (Highly Sensitive Person). Elaine N. Aron har udarbejdet en test, hvor vi som forældre kan undersøge, om vores børn er særligt sensitive. Der er også en selvtest, hvor du selv kan teste, om du som forælder også er særlig sensitiv. I Danmark er Lise og Martin August pionerer inden for området særlig sensitivitet. På deres hjemmeside har du mulighed for at udføre testen udarbejdet af Elaine N. Aron. Du kan udføre testen om dig selv, og du kan som forældre udføre testen om dit barn.
Det er vigtigt at understrege, at sensitivitet ikke er en sygdom, det er ikke et handicap, det er ikke en diagnose og at det ikke kan behandles. At være sensitiv er et personlighedstræk eller karaktertræk. Det er en del af vores personlighed og vi som sensitive eller vores sensitive børn vil altid have disse træk. Udfordringen er ofte hvorledes vi hver i sær lærer at håndtere og leve med sensitiviteten på en måde, der er bedst for vores barn og os selv som forældre. Har du brug for vejledning til nye og måske anderledes måder at håndtere udfordringerne på, hjælpe dig selv og eller dit barn til bedre at kunne navigere i en verden med mange stimuli, eller har du brug for sparring vil jeg meget gerne guide dig.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at en test ikke kan stå alene. Det er nødvendigt at se barnet i en helhed, og kunne se hele vejen rundt om barnet. Dette skal forstås på den måde at sygdomme, en eventuel uafklaret diagnose og udefra kommende omstændigheder såsom miljø, alle er faktorer, der influerer på barnets adfærd. Det kan være en fordel at inddrage egen læge, barnets pædagoger eller lærere. Er du i tvivl og har du brug for sparring vil jeg meget gerne hjælpe dig og dit barn.
Der er ca. 70% af sensitive mennesker som er indadvendte og disse er særligt karakteriseret som værende mere stille, og bliver ofte fejlagtigt omtalt som generte. De resterende ca. 30% af de sensitive er udadvendte. Disse er særligt karakteriseret som værende udadtil reagerende, ofte meget spørgende og nyhedssøgende samtidig. Det bliver populært sagt betegnet som at disse mennesker træder på både speederen og bremsen samtidig… og med denne metafor i tankerne, er det for mig meget let at sætte mig ind i, at verden kan virke alt for overvældende at navigere rundt i.
Der er forsket i, at sensitivitet ikke er kønsbestemt. Og der er heller ikke flere indadvendte sensitive piger end drenge, og heller ikke flere udadvendte sensitive drenge end piger. Det er vigtigt at huske på, at sensitivitet ikke bliver misforstået og fejlagtigt brugt som en eventuel undskyldning for et barns ageren. Der hvor det giver den bedste mening at bringe sensitivitet på banen, er der hvor det vil nytte at guide barnet på en anden måde end tidligere via nye redskaber, som netop er hensigtsmæssige for sensitive børn, således at de ikke kommer ud i de situationer som kan virke svære for dem og i nogles øjne opleves som uhensigtsmæssig opførsel. Der er, set ud fra min model af verden, altid en positiv hensigt bag ethvert barns handling. Altid. Vi skal kunne se det og herefter vil det være muligt at kunne ændre det omkring værende miljø, således at vi sikrer den bedste trivsel for børnene. Om vi er sensitive eller ej, er vi alle forskellige, og med en dybere forståelse inden for området sensitivitet, er vi som forældre eller fagfolk bedre rustet i at kunne støtte børnene eller os selv, få specifikke brugbare redskaber samt se forskellighederne som en styrke. Sensitive klarer sig potentielt på lige fod med andre ikke sensitive, når de vokser op i et støttende, kærligt, rummende og anerkendende miljø for sensitive.
Er dit barn blevet for overstimuleret vil det ofte ende ud i en nedsmeltning af hjernen, når barnet kommer hjem i de trygge rammer efter en endt dag i institution eller skole. Det kan både resultere i at barnet har voldsomme grædeture, raserianfald og vredesudbrud med kast af legetøj og verbale vendinger, som vi som forældre ofte ikke er så begejstrede for at høre fra vores barn, og som ofte bringer os i situationer, hvor vi føler os magtesløse. Og måske efterlader det dig også med en følelse af fortvivlelse over ikke at kunne hjælpe dit barn. Vi kan som forældre have lyst til at pakke vores børn ind i vat og beskytte dem, så ikke de oplever så voldsomme følelsesmæssige nedsmeltninger. Det vil hele tiden være en afbalancering mellem, at børnene skal have lov til at deltage i verden omkring dem og at de samtidig skal skærmes for for mange stimuli for ikke at blive for overstimulerede. Og hvordan finder vi som forældre så denne balance? Det vil jeg rigtig gerne vejlede dig i, således at I, i jeres familie, kan finde frem til hvad der er bedst lige netop for jeres barn og jer som familie.
Sensitive oplever og bearbejder alle sanseindtryk på et meget dybere plan end ikke sensitive mennesker. De sensitive har et rigt indre liv, og tankestrømme er der uendeligt mange af, som kan blive til meget tankemylder, der kan overtage. Der er flere sensitive der oplever stress, depression og angst end mennesker der ikke er sensitive. Mindfulness er et af de redskaber, som der arbejdes med professionelt i forhold til at blive rask fra sygdomme som stress, angst og depression. Endvidere bruges coaching også til at komme videre i et forløb med stress, angst, og depression. Mindfulness og coaching bruges også forebyggende. Se mere om mindfulness her
Du kan læse mere her
