Mindfulness i skole og SFO

Børn bliver mere modtagelige for læring

Mindfulness betyder det fulde opmærksomme sind, altså en fuld opmærksomhed på sindet. At være mindful betyder at være nærværende i nuet igennem sanseindtryk. Sensitivt hjerte tror på at alle børn er født mindfulde. Små børn lever i nuet og giver følelsesmæssigt udtryk for alt hvad de mærker og oplever. De er oftest tro mod sig selv og egne behov. Som de med tiden vokser op, lærer de af alle de rollemodeller omkring dem på både godt og ondt. Mindfulness kan hjælpe børnene med at blive ved med at være mindfulde mens de vokser op i en verden med mange stimuli. Mindfulness hjælper med at bevare troen på sig selv og kunne mærke sig selv og egne behov. Mindfulness hjælper på at få styr på tankerne i hovedet og har en positiv effekt på forebyggelse og reduktion af stress.

Med den nye skolereform, har vores børn endnu længere skoledage og Sensitivt Hjerte tror på at mindfulness i skole og SFO bidrager til at:

  • skabe mere ro i klasserne og hos de enkelte børn
  • børnene lærer at mærke deres følelser og kunne handle herefter
  • børnene lærer at være bevidst opmærksomme i nuet
  • børnene får en dejlig følelse i deres krop og sind
  • børnenes selvværd styrkes
  • Børnene får lettere ved at håndtere konflikter
  • børnene er mere modtagelige for læring
  • mobning reduceres
  • børnenes relationer styrkes
  • børnene lærer at acceptere hinanden med alt, hvad de hver især indeholder, og får lettere ved at inkludere andre
  • børnene udvikler deres sociale- og følelsesmæssige kompetencer 22apr2016_0031

Mindfulness forløbet i skole og SFO

Hos Sensitivt Hjerte er det muligt at tilpasse mindfulness forløbet ud fra forskellige fokusområder, som f.eks. samarbejde, sammenhold, fri for mobberi, den indre ro, selvværd eller andre områder, som kunne have jeres interesse, og som kan understøtte jeres undervisning. Fælles for alt undervisning er, at der arbejdes meget med vejrtrækning, sanserne og afspænding, da det er med til at skabe en ro og balance hos børnene og de voksne. Der vil i alle timerne indgå små lette teknikker, som kan bruges i andre sammenhænge i hverdagen. Der vil også indgå bevægelsesorienterede øvelser og afslutningsvis vil der være afslappende massage eller afspænding i form af guidede visualiseringer, som er små historier over dagens tema, sanser og hvor fokus på vejrtrækningen igen inddrages. Dette er ofte ledsaget af meditativ musik.

Undervisningen tilpasses de forskellige alderstrin. Undervisningen foregår i trygge rammer og med en ro og glæde, så alle vil nyde det lille frirum i løbet af dagen.

Mindfulness i skole og SFO foregår enten i skoletiden eller i SFO-tiden på skolen:

  • mindfulness i skoletiden foregår via en aftale mellem skolen og Sensitivt Hjerte/Room for Reflection. Dette forløb vil være betalt af skolen.
  • mindfulness i SFO tiden foregår på hold der bliver oprettet på dit barns skole for en konkret aldersgruppe – herefter tilmelder I jeres barn, og forløbet vil være ca. 10 gange. Dette forløb vil typisk være forældrebetalt.

Har du lyst til at vide mere om mindfulness i skole og SFO eller aftale et forløb på netop den skole I tilhører, så kontakt mig for nærmere aftale.

Kontakt mig her

Vil du have mindfulness på din skole eller SFO?

Har du brug for at høre nærmere om mindfulness er noget for dig og den skole eller SFO, som du arbejder i, er du velkommen til at kontakte mig. Mindfulness-forløbene kan skræddersys efter jeres behov. Forløbene kan f.eks. se således ud:

Mindfulness-sessioner til børnene i skole/SFO:

  • 8 ugers forløb med 8×45 min. mindfulness en gang om ugen i 8 uger
  • 2 timers introduktion til lærerne og det pædagogiske personale i skolen og i SFO på et personalemøde (med tilbud om efteruddannelse af pædagoger hos Sussanne Wexø, link til hendes hjemmeside)
  • 2 timers aftenmøde til børnenes forældre

Mindfulness-sessioner til ledelsen og lærerne/det pædagogiske personale:

  • 8 ugers forløb med 8×45 min. mindfulness en gang om ugen i 8 uger

Sensitivt Hjerte udbyder mindfulness i skoler og SFO’er i samarbejde med Room for Reflection. Vi laver et særligt tilbud til jer ud fra de konkrete ønsker og behov i har i jeres institution.

Jeg er i forbindelse med min uddannelse til mindfulnessinstruktør hos Sussanne Wexø blevet udvalgt til at være med i MIF (Mind it Forward teamet). Det er et team af instruktører der via Room for Reflection tager ud på skoler/SFO’er og underviser i mindfulness rundt i hele Danmark.

Susanne Wexø Mindfulness
Room for reflection

Sussanne Wexø MIF    Room for Reflection

Sensitivt Hjertes familievejledning, pædagogisk vejledning, måltidsvejledning, coaching og mindfulness finder sted i trygge omgivelser i min hjemmeklinik i Værløse eller i jeres institution/skole.